Historie

De er nu gæst på en Gl.. Kgl. Privilegeret kro, af hvilke der findes 113 i Danmark. I 1283 bestemte Kong Erik Klipping, at der rundt i landet skulle oprettes kroer. Han blev i øvrigt slået ihjel i en lade, hvor han måtte overnatte,
fordi der ikke var en kro i nærheden.
I 1396 besluttede Dronning Margrethe den 1., at der skulle være en på de store veje for hver 4. mil. Dette blev senere ændret til hver 2. mil.

Kromandens løn for at tage mod vejfarende, var i første omgang:

Lov til at brænde brændevin, brygge øl, samt bage brød - til salg - såvel i huset som ud af huset.

Endvidere fritagelse for borgerlige ombud, herunder også fritagelse for indkvartering af soldater.

Den Kgl. Privilgerede kro var for vejlfarende, landsbyens beboere måtte indtil 1912, ikke komme på kroen.

Dette er dog ændret, i dag er alle velkomne!

Studedrivernes rasteplads

Mens studene hvirvlede støv op fra de dybe hjulspor, glædede driverne sig til det øjeblik, da Bov Kro kunne ses i horisonten.

Her havde de gang på gang holdt ind, når de ad Oksevejen eller Hærvejen fra Viborg med deres dyr drog ned til området omkring Elben. Her var der mad og drikke, måske en nats hvile og andre mennesker at tale med.

Bov Kro, sorn er en af Danmarks ældste, blev Kongelig priviligeret i 1566 under Frederik den 11, sorn fra indtægterne af Øresundstolden byggede renæssanceslottene Kronborg og Frederiksborg.

I 1396 besluttede Dronning Margrethe I, at der skulle være en kro på de store veje for hver 4. mil (1 mil = syv km). Dette blev senere ændret til hver 2. mil.

Kromandens løn for at tage mod vejfarende var i første omgang retten til at brænde brændevin, brygge øl, samt bage brød til salg. Endvidere fritagelse for borgerlige ombud. Herunder fritagelse for indkvartering af soldater.

Og det var netop tolden, sorn op ti1 1790 blev indkrævet af kromanden, sorn gav en del indtægter. Oprindelig var det Erik Klippinge, der i 1283 bestemte, at der rundt om i landet skulle oprettes priviligerede kroer, hvor de vejfarende kunne overnatte. Ved skæbnens ironi, blev han tre år efter myrdet i en lade i Finderup, hvor han måtte overnarte, fordi der ikke var en kro i nærheden.

Indtil 1912 var en Kongelig priviligeret kro kun for vejfarende, landsbyens beboere måtte ikke komme der. I dag er alle velkomne på Danmarks 113 priviligerede kroer.

Brølet fra studene og hørøstet tale fra driverne er forlængst forstummet, men i kroen over for Bov kirke lever den sønderjydske gæstfrihed videre.

I de 56 år under tysk herredømme førte kroen godt nok en hensygnende tilværelse. Efter Genforeningen i 1920 kom der igen skik på den.